Helle Dalsgaard, dyrlæge og praksisejer:

Helle er uddannet i 1992 og startede sin praksiskarriere i blandet landpraksis i Ullits. I 2003 blev hun medejer af Ullits Dyrlæger og i 2006 fusionerede de sammen med 8 andre praksis til Dyrlægerne Himmerland, hvor Helle var gruppeleder for sektionen for heste. I 2009 fissionerede sammenslutningen og Hestehospitalet Himmerland blev en realitet, hvor Helle sad som direktør og bestyrelsesformand indtil lukningen i 2016. Herefter startede Helle selvstændig Hestepraksis op fra bopælen nemlig det nuværende Hestepraksis Himmerland.

Helle er født og opvokset på landet, har altid haft stor passion for heste både i sin fritid og som dyrlæge.
Hun er gift med Christen og sammen har de 3 drenge, Emil født i 1995, Jacob i 1997 og Frederik i 2000. Sammen driver de et stutteri med jydske heste, som tog sin begyndelse, da Helle købte sin først jyde i 1988 og hele avlsmaterialet kan føres tilbage dertil.
Hun har været aktiv i diverse bestyrelser og har været formand for Avlsforeningen Den Jydske Hest siden 2012, medlem af Landsudvalget og forretningsudvalget under SEGES hest.

Med 29 års erfaring har Helle et bredt kendskab til stort set alle sider af de arbejdsopgaver, der er i Hestepraksis, men den store lidenskab ligger i reproduktionen samt tænder og almen udkørende Hestepraksis.

Mathilde Gad:

Maia

Mathilde Gad, dyrlæge:
Mathilde er uddannet dyrlæge i juni 2024 med differentiering i heste. 
Foruden almen hestepraksis, er hendes store interesseområde ortopædi og biomekanik. Hendes speciale omhandlede opbygningen af bindevævet (fascierne) i ryggen og dets betydning for bevægelse. Ligeledes har hun arbejdet en del med Myofascielle kinetiske linjer hos heste. Mathilde er på nuværende tidspunkt ved at efteruddanne sig i veterinær akupunktur. 

Hendes store interesse for heste og deres ve og vel har været livslang. Hun har været aktiv i ridesporten, værnepligtig ved Gardehusarregimentets Hesteskadron og har på nuværende tidspunkt en pensioneret dressurhest med sin familie.

Mathilde har under uddannelsen boet på Frederiksberg med sin kæreste. Da han fortsat er dyrlægestuderende, er Mathilde derfor selv flyttet til Viborg. 

Mathilde glæder sig til  at møde jer og tage jeres heste under behandling og komme i gang med livet som hestepraktiserende dyrlæge.

Vi håber I alle vil tage godt imod hende!

Åse Bach, Freelance bogholder:

Åse bor i Ikast sammen med Niels og har et godt kendskab til dyrlægebranchen. Hun startede i 2005 hos Ullits Dyrlæge senere Dyrlægerne Himmerland og Hestehospitalet Himmerland. Hun er ikke at træffe på klinikken i dagligdagen, men kan kontaktes pr mail info@dinboghold.dk

Maia Holmstrand:

Maia

Maia Holmstrand er startet på deltid, og vil for det meste være på klinikken hverdage ml 9-12. Det vil være Maia, I kommer til at møde, når I kommer med gødningsprøver og får laboratoriesvarene. Desuden fungerer hun som blæksprutte, håndterer blodprøver, bestiller varer, sender røntgenbilleder og står for en del kontorarbejde.

Maia er faglært landmand, har arbejdet med heste det meste af hendes liv og har en stor passion for dem.